Der tales ofte om, hvordan misbrug påvirker den afhængige selv. Men hvad med dem, der vokser op i skyggen af en forælders alkohol- eller stofmisbrug? For mange børn bliver hjemmet et uforudsigeligt sted, hvor stemningen kan skifte fra det ene øjeblik til det andet, og hvor de voksnes behov altid kommer før barnets. Disse børn lærer tidligt at tilpasse sig, at aflæse stemninger og at tage ansvar for ting, der slet ikke burde hvile på deres skuldre. Problemet er, at de strategier og adfærdsmønstre, man udvikler som barn for at overleve i en kaotisk hverdag, ikke bare forsvinder, når man bliver voksen. De følger med og kan skabe udfordringer i relationer, arbejdsliv og selvforståelse mange år senere. Det er det, man kalder voksen-barn-problematikken, og det er et område, der fortjener langt mere opmærksomhed, end det ofte får.
Arven fra barndommen
Som barn i en familie med misbrug lærer man hurtigt at navigere i en verden, hvor reglerne konstant ændrer sig. Man bliver ekspert i at aflæse forælderens humør, at gøre sig usynlig når der er optræk til konflikter, og at tage ansvar for praktiske ting i hjemmet, som burde være de voksnes opgave. Mange børn påtager sig rollen som mægler, trøster eller endda som den, der passer på den berusede forælder. Denne tidlige ansvarstagning kan give en følelse af kontrol i en ellers kaotisk tilværelse, men den kommer med en pris. Voksne børn af alkoholikere
oplever ofte en række karakteristiske udfordringer, der kan spores direkte tilbage til opvæksten. Mange har svært ved at vide, hvad der er normal adfærd, fordi deres referenceramme fra barndommen var alt andet end normal. De kan være meget selvkritiske og have et lavt selvværd, fordi de som børn aldrig følte sig gode nok til at få forælderen til at stoppe med at drikke. Mange søger konstant bekræftelse udefra, fordi de aldrig fik den nødvendige anerkendelse derhjemme. Andre har svært ved at sætte grænser og sige fra, fordi de lærte, at deres egne behov altid kom i anden række. Problemer med nære relationer er også udbredt, fordi tillid og intimitet kan føles utrygt, når man har erfaret, at de mennesker, der burde beskytte en, ikke altid var til at stole på.
Hvornår bliver bagagen for tung?
For mange voksne børn af misbrugere kan udfordringerne ligge relativt stille i lange perioder, for så at blusse op i bestemte livssituationer. Det kan være, når man begynder at danne nære venskaber eller indgår i et parforhold, hvor intimiteten og sårbarheden aktiverer gamle mønstre. Det kan være, når man flytter hjemmefra og skal finde sine egne værdier og sin egen identitet uden for familiens rammer. For mange bliver det særligt udfordrende, når de selv står over for at blive forældre og konfronteres med ønsket om at bryde med de familiemønstre, de selv voksede op med. Og det kan være i perioder med stress og pres, hvor de gamle mestringsstrategier ikke længere rækker, og man oplever at reagere på måder, man ikke helt forstår. I disse situationer kan det være en lettelse at forstå, at ens udfordringer ikke er tilfældige, men hænger sammen med opvæksten. Mange beskriver det som en øjenåbner, når de første gang kobler deres nuværende vanskeligheder med de oplevelser, de havde som barn.
At bryde mønstret og finde vej
Den gode nyhed er, at det er muligt at arbejde med de ar, barndommen har efterladt, og finde nye og sundere måder at leve på. Pårørendestøtte i form af terapi eller gruppeforløb med andre, der har lignende erfaringer, kan være uvurderlig i denne proces. At møde andre, der forstår præcis hvad det vil sige at vokse op med en forælder med misbrug, kan i sig selv være helende. Man opdager, at man ikke er alene med sine oplevelser, og at de reaktioner og mønstre, man har udviklet, giver mening i lyset af ens historie. I terapi kan man arbejde med at forstå sammenhængen mellem fortid og nutid, lære at sætte sunde grænser, opbygge et stærkere selvværd og udvikle nye strategier for at håndtere livets udfordringer. Det kræver mod at se sin egen historie i øjnene, men det er også vejen til at slippe fri af fortidens greb og skabe den tilværelse, man ønsker sig. Som det ofte siges: Det er altid de små skuldre, der bærer den tungeste byrde, når mor eller far har et misbrug. Men selvom skuldrene med tiden bliver brede, behøver byrden ikke længere være så tung.
