Artiklen er reklame for Behandlingscenter Tjele
.
Vi kender det alle sammen: En fredag aften med vennerne, det gode selskab og måske et ekstra glas vin eller to. For de fleste er det ren hygge, men for nogle kan grænsen mellem nydelse og afhængighed være svær at få øje på. Hvornår går vi fra at nyde livet til at udvikle en usund vane – og hvordan ved vi egentlig, hvor vores personlige grænse går?
I denne artikel dykker vi ned i forskellen på hygge og afhængighed. Vi undersøger, hvordan sociale sammenhænge nogle gange kan blive en undskyldning for at fortsætte uhensigtsmæssige vaner, og hvordan begyndende afhængighed ofte kan være svær at få øje på – både for én selv og for omgivelserne. Vi ser også nærmere på, hvorfor vi psykisk kan have svært ved at sige stop, og hvordan man lærer at mærke og respektere sine egne grænser.
Uanset om du selv er i tvivl, eller du kender én, der balancerer på grænsen, får du her viden og inspiration til at tage de første skridt – fra erkendelse til handling.
Hvad er forskellen på hygge og afhængighed?
Forskellen på hygge og afhængighed kan nogle gange være svær at få øje på, fordi begge dele ofte starter i det små og kan ligne hinanden på overfladen. Hygge handler om nydelse, samvær og afslapning – det kan være et glas vin til middagen, en øl med vennerne eller en aften med spil og grin.
Fællestrækket er, at det foregår i kontrollerede rammer, hvor du selv har styringen, og hvor det er muligt at sige nej tak uden ubehag eller skyldfølelse.
Afhængighed opstår derimod, når det hyggelige forvandles til et behov, du ikke længere kan styre. Det bliver sværere at sige nej, og det sociale samvær kan langsomt skubbes i baggrunden til fordel for selve rusen eller vanen.
Hvor hyggen er frivillig og fleksibel, begynder afhængigheden at tage styringen og kan trække dig væk fra både dig selv og dine relationer. Grænsen er ikke altid tydelig – men den viser sig ofte, når du føler, at du ikke længere har frit valg, eller når nydelsen bliver erstattet af nødvendighed.
Når det sociale samvær bliver en undskyldning
Når fællesskabet omkring fredagsbaren, spilleaftenen eller den ugentlige café-tur bliver en fast del af hverdagen, kan det sociale samvær hurtigt komme til at fungere som en undskyldning for at fortsætte vaner, man ellers ville stille spørgsmålstegn ved.
Pludselig handler det ikke længere kun om hygge, men om at have en legitim grund til at tage det næste glas vin, tænde en smøg eller købe endnu en omgang drinks – for “det gør alle jo”.
Når vi skjuler vores egentlige motivation bag fællesskabet, bliver det sværere at mærke, hvor vores egen grænse egentlig går. Det sociale samvær bliver en slags skjold, der gør det lettere at ignorere de små tegn på, at nydelsen er ved at glide over i afhængighed.
De skjulte tegn på begyndende afhængighed
De skjulte tegn på begyndende afhængighed kan ofte være svære at få øje på, både for en selv og for dem omkring én. Ofte starter det med små ændringer i hverdagen: Måske glæder du dig lidt ekstra til næste gang, du skal drikke, spille, shoppe eller dyrke en anden vane, som tidligere blot var en hyggelig aktivitet.
Det kan også vise sig ved, at du begynder at skjule, hvor meget tid eller penge du bruger, eller at du laver aftaler med dig selv om at skrue ned – uden at det lykkes.
Du kan opleve rastløshed eller irritation, hvis aktiviteten ikke er mulig, og måske begynder du at nedtone eller bortforklare din adfærd over for andre.
De små forandringer i tanker, følelser og handlinger kan være de første varsler om, at grænsen mellem hygge og afhængighed er ved at blive overskredet. Det er netop disse subtile signaler, der er vigtige at opdage tidligt, før afhængigheden tager over og bliver sværere at håndtere.
Psykologiens rolle: Hvorfor bliver vi hooked?
Menneskets hjerne er på mange måder designet til at søge nydelse og undgå ubehag, og det spiller en central rolle, når vi bliver fanget i vaner, der kan udvikle sig til afhængighed.
Når vi engagerer os i hyggelige aktiviteter – hvad enten det er at spise slik, drikke alkohol, spille computerspil eller se serier – frigiver hjernen dopamin, som giver os en følelse af belønning og velvære.
Dette belønningssystem er oprindeligt skabt for at motivere os til livsvigtige handlinger, men det kan også føre til, at vi gentager bestemte adfærdsmønstre, selv når de ikke længere er sunde for os.
Samtidig kan psykologiske faktorer som stress, ensomhed og kedsomhed øge vores trang til at søge disse hurtige belønninger. Over tid risikerer hjernen at vænne sig til belønningsstofferne, så vi har brug for mere eller hyppigere stimulering for at opnå samme effekt – og det er netop her, at grænsen mellem hygge og afhængighed kan blive udvisket.
Grænser – hvordan mærker du dem, og tør du sige fra?
At mærke sine egne grænser kan være en udfordring, især når det handler om noget, der ofte forbindes med hygge og socialt samvær. Måske begynder du at føle dig utilpas, får dårlig samvittighed eller mærker, at du gør noget, du egentlig ikke har lyst til – det kan være små signaler fra kroppen eller tankerne, der forsøger at fortælle dig, at din grænse er nået.
Det kræver mod at stå ved sig selv og sige fra, især hvis du er bange for at ødelægge stemningen eller skille dig ud fra gruppen.
Men det at sige nej eller vælge noget andet end resten kan være første skridt til at tage ansvar for dit eget velbefindende. At lære at lytte til egne behov og turde sige fra, når noget føles forkert, er en vigtig del af at forebygge, at hyggelige vaner udvikler sig til noget, der føles som tvang eller afhængighed.
Når omgivelserne reagerer: Venner, familie og kollegaer
Ofte er det dem omkring os, der først bemærker, når vores forhold til hygge og nydelse bevæger sig i en usund retning. Venner, familie og kollegaer kan begynde at udtrykke bekymring, stille spørgsmål eller måske tage afstand, hvis de oplever, at vores adfærd ændrer sig – måske ved vi trækker os fra fællesskabet, altid prioriterer et glas vin, eller har svært ved at deltage i sociale arrangementer uden et bestemt stof eller aktivitet.
Det kan føles ubehageligt eller grænseoverskridende, når andre blander sig, men ofte er det udtryk for omsorg og et ønske om at hjælpe.
Omgivelsernes reaktioner kan være et vigtigt spejl, der får os til at reflektere over vores egne vaner og grænser, og måske et første skridt mod at erkende, at noget er ved at glide ud af kontrol.
Selvom det kan være svært at lytte til kritik eller bekymringer, kan netop disse reaktioner være afgørende for, at vi tør tage vores egen situation alvorligt.
Veje ud: Fra erkendelse til handling
Erkendelsen af, at hyggen har udviklet sig til en afhængighed, kan føles overvældende, men netop denne bevidsthed er første skridt på vejen ud. Det handler om at turde se ærligt på egne vaner og anerkende de konsekvenser, de har for ens liv og relationer.
Fra erkendelsen vokser muligheden for handling: Måske indebærer det at sætte konkrete grænser for sig selv, søge støtte hos venner, familie eller professionelle, eller at udforske nye måder at finde glæde og fællesskab på, som ikke kredser om afhængigheden.
Små ændringer kan gøre en stor forskel – som at sige nej tak i sociale sammenhænge, udskifte gamle rutiner, eller planlægge aktiviteter, der ikke involverer det, du ønsker at undgå. Vejen ud kræver tid, mod og ofte hjælp udefra, men det er muligt at genvinde kontrollen og skabe nye rammer for hygge – uden afhængighedens skygge.
