Når en person, du holder af, mister kontrollen over alkohol eller stoffer, forandrer det ikke kun deres liv – det sætter også dybe spor i dig som pårørende. Pludselig bliver hverdagen fyldt med bekymringer, spørgsmål og ofte en følelse af magtesløshed. Du forsøger måske at hjælpe, støtte og finde løsninger, men alligevel kan det føles, som om problemet vokser, uanset hvad du gør.
At stå ved siden af én med et misbrug er en følelsesmæssig rutsjebanetur. Skyld, skam, vrede og sorg blander sig med håbet om, at alt bliver godt igen. Mange pårørende oplever at miste fodfæstet og kan have svært ved at finde balancen mellem at hjælpe og passe på sig selv.
Denne artikel er skrevet til dig, der er tæt på én med misbrugsproblemer. Her får du viden om tegnene på, at noget er galt, og om de følelser, der ofte følger med at være pårørende. Vi sætter fokus på, hvordan du kan sætte grænser uden at give op, hvilke muligheder der findes for at få hjælp, og hvordan samtalen kan gøre en forskel – både for dig og den, du holder af. Målet er at vise, at du ikke står alene, og at der findes veje til håb og forandring, selv når det hele ser allermest sort ud.
Tegnene på at noget er galt – når misbruget fylder
Når alkohol eller stoffer begynder at fylde mere og mere i en persons liv, kan det være svært som pårørende at vide, hvornår der er tale om egentligt misbrug. Ofte sniger forandringerne sig ind gradvist. Måske oplever du, at den, du holder af, trækker sig fra fællesskabet, undgår sociale arrangementer eller mister interessen for tidligere hobbyer.
- Du kan læse meget mere om Tjele her
.
Der kan opstå humørsvingninger, uforudsigelig adfærd eller pludselige pengeproblemer. Nogle bliver mere hemmelighedsfulde, lyver om, hvor de har været, eller hvem de er sammen med.
Du kan også opdage skjulte flasker, medicinglas eller andre tegn på forbrug. Som pårørende mærker du ofte, at bekymringerne vokser, og at misbruget begynder at fylde mere i familiens hverdag – både i samtaler og i stemningen derhjemme. Det er vigtigt at lytte til din mavefornemmelse, for selv små ændringer kan være tegn på, at noget er galt, og at misbruget er ved at tage overhånd.
Følelser og skyld – pårørendes indre kamp
Når en person tæt på én kæmper med alkohol- eller stofmisbrug, følger der ofte en tung følelsesmæssig byrde for de pårørende. Mange oplever en indre kamp mellem kærlighed, vrede, bekymring og ikke mindst skyld. Det er almindeligt at stille sig selv spørgsmål som: “Kunne jeg have gjort noget anderledes?” eller “Er det min skyld, at det er gået så galt?” Følelser som skam og afmagt kan fylde meget, og man kan føle sig isoleret, fordi det er svært at tale åbent om situationen.
Samtidig kan man opleve, at man veksler mellem håb om forandring og frustration over gentagne løfter, der ikke bliver holdt.
Denne følelsesmæssige rutsjebane kan være drænende, og det er vigtigt at huske, at skyldfølelsen er en naturlig, men ofte ubegrundet, reaktion. At anerkende og dele sine følelser kan være første skridt mod at passe på sig selv i en svær tid.
At sætte grænser uden at give op
At sætte grænser som pårørende til én med et alkohol- eller stofmisbrug kan føles som en næsten umulig opgave. Mange oplever en konstant indre konflikt mellem ønsket om at hjælpe og frygten for at svigte. Grænser handler ikke om at opgive relationen eller vende ryggen til den, man holder af – tværtimod handler det om at beskytte sig selv og den fælles relation mod misbrugets destruktive kræfter.
Det kan føles egoistisk at sige nej, at nægte at dække over, at sætte ord på sine egne behov eller at trække en streg i sandet, men faktisk er det en nødvendig del af at bevare sin egen trivsel og værdighed.
Du kan læse meget mere om Hjælp en misbruger her.
Når misbruget fylder, bliver mange pårørende fanget i at forsøge at kontrollere eller kompensere for den andens adfærd, men det slider og dræner, og ofte fører det blot til mere frustration og afmagt.
At sætte grænser handler derfor også om at acceptere, at man ikke kan tage ansvaret for den andens valg og handlinger.
Det betyder at turde sige fra – for eksempel ved at sige nej til at lyve for den misbrugende, lade være med at dække over økonomiske problemer, eller nægte at deltage i situationer, hvor misbruget tager overhånd.
Det kan være nødvendigt at gentage sine grænser mange gange og stå fast, også når det udløser vrede eller sorg hos den anden. At sætte grænser er ikke det samme som at give op. Tværtimod er det et udtryk for kærlighed, respekt og håb om, at både du og den, du holder af, kan få et bedre liv. Det er en måde at passe på sig selv på, så man ikke mister sig selv i misbrugets skygge – og samtidig en måde at vise, at man tror på, at forandring er mulig.
Veje til at søge hjælp og støtte
Når man er pårørende til én med et alkohol- eller stofmisbrug, kan det føles ensomt og uoverskueligt at finde vej til hjælp – både for den ramte og for en selv.
Det er vigtigt at vide, at man ikke står alene, og at der findes flere forskellige muligheder for støtte. Mange kommuner tilbyder rådgivning og samtaleforløb for pårørende, hvor man kan få hjælp til at håndtere de svære følelser og situationer, man står i.
Derudover findes der frivillige organisationer som Al-Anon, TUBA eller Blå Kors, hvor man anonymt kan møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Det kan også være en stor hjælp at tale med egen læge, som kan henvise videre til relevante tilbud. Uanset hvilken vej man vælger, kræver det mod at række ud – men det første skridt kan være afgørende for at passe på sig selv og få styrke til at støtte den, man holder af.
Samtalen der gør en forskel
Samtalen der gør en forskel kan ofte føles svær at tage hul på, når man er pårørende til en person med alkohol- eller stofmisbrug. Mange oplever usikkerhed: Hvad skal man sige?
Hvordan undgår man bebrejdelser, så samtalen ikke ender i konflikt eller tavshed? Alligevel viser erfaringer, at det netop er den ærlige, omsorgsfulde samtale, der kan åbne for forandring – både for den afhængige og for de pårørende.
Ved at udtrykke egne bekymringer uden at dømme, og ved at lytte nysgerrigt og respektfuldt, kan man være med til at bryde isolation og skabe grobund for tillid.
Samtalen handler ikke om at fikse problemet på én gang, men om at vise, at man er der, at man ser og anerkender det svære, og at man tror på muligheden for hjælp. Det kræver mod at tage sådan en samtale – men den kan være et vigtigt skridt på vejen mod forandring og håb.
Håb og muligheder for fremtiden
Selv når alkohol eller stoffer har fyldt for meget i hverdagen, er der håb og muligheder for fremtiden. Forandring kan tage tid, men erfaringer viser, at både den, der kæmper med et misbrug, og de pårørende kan finde vej til et bedre liv.
Det starter ofte med små skridt og ved at turde tro på, at tingene kan blive anderledes. Gennem støtte, åbenhed og vedholdenhed kan relationer styrkes, og gamle mønstre brydes. Mange oplever, at det at søge hjælp – til sig selv eller den, man holder af – åbner døren til nye muligheder og mere ro i hverdagen.
Det kan være en lang rejse, men det er muligt at komme ud på den anden side med mere styrke, håb og livsglæde. Du er ikke alene, og der findes altid nye veje at gå, også når alt ser sort ud.
