Mexicansk gryderet med avokado

af | okt 21, 2019 | Alle indlæg, Mad | 0 Kommentarer

Der indgår annonceret indhold og produktanbefalinger fra Vestjyske Delikatesser i denne opskrift.

Jeg er en lille smule i himlen i aften efter, at jeg har stiftet bekendtskab med mexikansk gryde med hakket svinekød! Så her får du lige den super nemme opskrift og tippet om et hemmeligt krydderi, jeg brugte.

Til 4 personer

  • 400 gram hakket svinekød
  • 2 løg eller løggranulat
  • 2 fed hvidløg eller tørret hvidløg
  • 1 squasch
  • 200 gram blandet bønner
  • 100 gram gulerødder
  • 3 dl boullion
  • 1 dl fløde
  • Det hemmelig krydderi: 2 tsk. Mexico mix fra Vestjyske Delikatesser
  • Lidt olie til stegning
  • Lidt salt og peber

Tilbehør: Ris og advokado

Tilberedning af mexicansk gryde

Først skal olien varmes op i en stor gryde. Derefter snittes de to løg og de 2 fed hvidløg fint, hvis ikke du bruger løggradulat eller tørret hvidløg. Disse puttes i gryden og brunes let, inden det hakkede svinekød brunes.

Imens skærer du squaschen i små stykker. Gulerødderne skrælles og hakkes fint. Begge dele sammen med bønnerne kommer du i gryden, når alt kødet er brunet. Derefter kommer det hemmelige trick: Du tager blot 2 tsk. mexico mix og putter ned i gryden og rører rundt. Derefter tilsættes 3 dl boullion og 1 dl fløde.

Det hele koges let op og smages til med salt og peber.
Husk at få kogt risene undervejs og få taget advokadoerne ud, og så er du faktisk klar til at anrette.

Lidt anbefalinger

Hvis du godt kan lide det lidt stærkt, så kan jeg klart anbefale, at du bruger krydderiblandingen Fyr og Flamme fra Vestjyske Delikatesser. Den er nemlig fyldt med chili flager, paprika og stensalt.

Ligesom i jordskokkesuppen, så er jeg blevet super glad for løggranulat og tørret hvidløg. Simpelthen fordi, at jeg var så træt af at stå og græde midt i madlavningen, når løgsaften bare overvejede at ramme mine øjne. Du kan se, hvor jeg bestiller det fra lige her.

Og sidste tip: Den her ret er perfekt til frokosten dagen efter. Den smager også skønt kold med ris til.