De stressede unge mennesker

af | okt 16, 2019 | Alle indlæg, Børn, Teenager | 0 Kommentarer

”Du kan sove når du bliver gammel!” ”Du er for ung til at være træt!” ”Ligger du bare der og dovner?” Jep, dette har vi nok alle hørt i vores yngre dage – men har disse kommentarer skadet mere end gjort gavn for en vaskeægte teenager? Læs med her og få vores bud på, hvordan du støtter de smukke unge mennesker bedst.

Det er bare nogen af de kommentarer, der er i omløb som en kollektiv flitsbue, der skydes ud over unge mennesker, når de siger de forbudte ord: ”jeg er træt!”. Jeg er træt – betyder som regel, jeg kan ikke overskue mere. Min hjerne har brug for ro. Ind i mellem kan det opfattes som dovent, uhøfligt, uoplagt, egoistisk, selvoptaget, løgnagtigst, arrogant. Men faktisk er det en helt automatisk taktik fra hjernen, der prøver at fortælle det unge menneske: ”STOP! God dammit jeg skal ha’ en pause.”

Stress, teenagere og ro

De seneste par år er der kommet et større fokus på stress. Vi er så småt begyndt at afmystificere begrebet, og ser det mere og mere som en alvorlig ting, vi skal passe på. Men hvad med de unge mennesker? Hver fjerde unge kvinde mellem 16-24 har et forhøjet stressniveau. Det der stresser dem mest, er blandt andet de forventninger, de har til sig selv – og de forventninger, de tror, andre har til dem.

De lyserøde elefanter

”Du skal ikke tage dig af, hvad andre tænker”, nej, men det gør jeg. Det gør man, det gør vi. Det gør vi alle sammen. Nogen mere end andre, andre mere end nogen. Det er lidt ligesom at fortælle en historie til en gruppe mennesker om den store lyserøde elefant. Start med at forklar dem farverne, så den detaljerede hud, den lange snabel, de store stødtænder, hvordan den lugter, hvordan den føles og så slutte af med – godt, nu skal du lade være med at tænke på elefanten! – hvad er det første, der popper op? En lyserød elefant. Prøv det. Det er en virkelig basal reflekterende øvelse. Fordi for unge menneske især, er det ligesom en kæmpe lyserød elefant, hvad andre mener. – For det har vi lært dem.

Vi kan ikke bare stoppe med at tænke, desværre. Men vi kan begynde at forholde os til tankerne. Vi kan begynde at lytte i stedet for at snakke. Så når din teenager kommer hjem og siger: ”Jeg orker det ikke. Jeg er træt”. Så er det måske her, at vi skal give plads, give ro og give tid. Vi har sjældent nogen idé om, hvad der rumsterer inde i hovedet på andre – vær bevidst om det.

Forskel på vores hjerner

Er mit barn træt, fordi de prøver mit barn at slippe udenom opgaverne derhjemme? – måske, måske de virkelig bare ikke gider tage opvasken. Måske de er blevet grinet af i omklædningsrummet til idræt. Måske har bedsteveninde fundet en anden bedsteveninde, eller måske er telefonen mere spændende end opvasken – Det er egentligt ligegyldigt, hvad vi tror – for vi kan ikke vide det.

Som forældre: prøv at stil dig selv det samme spørgsmål, efter en lang dag på arbejde, gider jeg tage opvasken? Jeg vil mene, at det er de færreste, der springer op som en loppe ved tanken om opvasken, der langsomt men sikkert bliver mere levende. Din teenager har garanteret det på samme måde.

Men der er forskel på din dag, du som forælder, er blevet drænet af arbejdes relaterede opgaver, kollegaer, trafik måske dine børn. Og så din teenager er drænet af konstant at være bevidst om at være ”rigtig” eller ”forkert”. Det kan lyder som en bagatel, men tro om igen.

 

Smukke piger, flotte drenge og drømmen om at være perfekt

Den gyldne forskel på din dag og din teenagers dag, er at din hjerne fungerer, ja fungerer. Hjernen er først færdigudviklet mange år efter, at man har været teenager. Så din teenager er først ved at opdage verdenen, sig selv – og spejlningen i andre mennesker for alvor. Kamp- og flugtinstinktet får en ny betydning i skolegården, pigerne er smukke, drengene er flotte, sex er spændende, alkohol har da også en vis tiltrækningskraft – og søvn er fantastisk – repeat.

Flere skolelærere joker faktisk med, at der ingen grund er til at undervise 7. klasser. Af den simple årsag, at de er så ramt af hormoner, at de egentlig ikke er mental tilstede på skolebænken, før 8. klasse banker på, og konfirmationspengene er brugt eller sat på kontoen.

Lidt hjerneforklaring til sidst

Men de mange mennesker har noget at byde på! De er bare mere instinktive! Når hjerne rammer de 25 sker der noget magisk – din realitetssans vokser sammen. Dine frontallapperne, er simpelthen well done. Så hvis du som forældre kan nikke genkendende til det tidspunkt i dine 20’erne, hvor du synes, at det var lidt mere hyggeligt at sidde derhjemme en lørdag aften end at drikke hjernen ud på diskotek Buddy Holly – så var det bare frontallapperne, der blev færdig med at vokse. Så støt dine unge mennesker i at bruge deres instinkter til at gøre en forskel for sig selv og andre. Og vigtigst af alt: Bak dem op, vær deres trofaste støtte og hjælp dem i alle de store som små valg, der ligger forude.

Det kan vi godt afsløre, at de vil være dig evigt taknemmelig for. Altså måske ikke lige nu. Men i hvert fald senere 😉

Så lad teenageren få noget søvn. Giv dem en mulighed for at få stressen ud af kroppen og lad dem mærke efter, hvad de har brug for. For hvis de ikke må hvile sig og sove, når de har brug for det – hvordan skal de så kunne genkende følelserne, inden stressen overmander dem senere i livet?