Butternut squash suppe

af | nov 2, 2019 | Alle indlæg, Mad | 0 Kommentarer

Der indgår annonceret indhold og produktanbefalinger fra Vestjyske Delikatesser i denne opskrift.

Efterår er lig med supper hjemme hos os på redaktionen. Og i år bliver der virkelig eksperimenteret, da vi har startet et samarbejde med Vestjyske Delikatesser, der laver krydderiblandinger – både almindelige og økologiske – og med mindst muligt brug af e-numre. Der er kun e-numre i 5 % af deres krydderier, og resten er helt rene krydderier, urter og salte uden noget tilsat. Så ja, vi er fans! Og denne suppe her indeholder da også lidt lækkert fra Vestjyske Delikatesser.

Butternut squash suppen, som du får opskriften på her, kan også sagtens bruges uden krydderierne fra Vestjyske Delikatesser. Her kan chili, paprika, persille og salt bruges i stedet for.

Og nu til det: Opskriften er lavet ud fra, at vi rigtig gerne laver store portioner, der kan fryses ned og bruges i næste uge. Både for at spare penge, tid og gøre det nemmere i hverdagen. Hvis du gerne vil have til 1 aften til 4 personer, så halverer du blot mængden i opskriften.

Til 2 x 4 personer

  • 2 butternut squash
  • 800 gram gulerødder i forskellige farver (fås i Rema1000)
  • 2 løg eller 2 tsk løg granulat
  • 4 fed hvidløg eller 1 tsk tørret hvidløg
  • 5 dl hønseboullion
  • 1 dåse kokosmælk
  • 4 dl fløde (hvis du ikke ønsker at bruge fløde, så kan du blot bruge 2 dåser kokosmælk mere)
  • Hot Mex krydderi fra Vestjyske Delikatesser, der består af chili, løg, paprika, oregano, spidskommen og persille
  • Lidt olie til stegning
  • Lidt salt og peber
  • Lidt vand

Tilbehør: bacon og brød

 

Tilberedning af butternut squash suppe

Først skrælles gulerødderne og butternut squaschene, hvis skrællen er tyk. Derefter snittes begge de i små stykker. Dernæst pilles løg og hvidløg, hvis du ikke bruger den tørret udgave. Løgene skærer vi over i 4 stykker, imens hvidløgene forbliver hele.

Tag en stor tykbundet gryde og hæld lidt olie i. Put derefter grøntsagerne og løg i gryden og lad det sautere i 10-15 minutter. Herefter tilføjer du hønseboullion og lader grøntsagerne koge sig møre ved lav varme. Tilsæt gerne mere vand, hvis der ikke er nok i de 5 dl boullion.

Når grøntsagerne er godt mører efter ca. 20-30 minutters kogetid, kan du med fordel lade det stå og trække lidt, inden stavblenderen skal bruges. Grøntsagerne og væden blendes, indtil konsistensen bliver cremet og uden klumper. Derefter sættes gryden over varme igen, hvorefter du tilføjer kokosmælk, fløde, hot mex, salt og peber. Alt efter, hvor stærk, du ønsker suppen, så smag til med hot mex krydderierne og start ud med 1 tsk. Suppen bliver stærkere, når den får lov til at trække.

Suppen koges op igen, og den må gerne stå og småsimre under omrøring i 10 minutter, inden den serveres med for eksempel bacon og brød.

Vi håber, at din familie bliver ligeså glade for suppen, som vi er i vores familier. God appetit!