8 tips til den perfekte fest

af | okt 9, 2019 | Alle indlæg, Livsstil | 0 Kommentarer

Hvad end det er et bryllup, en fødselsdag, en sommerfest eller måske endda en byfest, er der meget at huske på, når man inviterer til fest – så hvor skal man starte?
Vi har samlet otte gode tips, som du skal have sat flueben ved, inden du er klar til at byde dine gæster velkommen.

1. Udsmykning

Et godt sted at starte er omgivelserne til festen. Det kan redde alle uforudsete problemer. Pynten skaber rigtig meget af stemningen bag festen, og gode rammer skaber gode samtaler mellem gæsterne. Hele udsmykningen kan heldigvis fikses inden festen – sikke en lettelse! Så nyd at det ikke skal planlægges på dagen.

2. Velkomst

Det er ingen hemmelighed, at dét gæsten husker bedst, er det første og det sidste indtryk. Så sørg for at lade dem gå gennem døren med en god oplevelse. Byd dine gæster velkommen – enten personligt og imødekommende eller med en velkomstdrink. Så starter festen allerede fra første øjeblik. Vis gæsten at personen er værdsat, og at du er glad for, at personen har taget sig tid til at komme til netop dit arrangement.

3. God mad

Alle elsker god mad. Det behøver faktisk ikke være dyrt eller fancy – det skal bare være lækkert i ordets bredeste forstand.

Er det en lille fest, kan det være skønt at lave nogle lette, men lækre retter. Er det en stor fest, kan det være en god idé at bestille maden udefra. Et godt tip for mange er at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Du behøver ikke lave 30 forskellige og ligegyldige retter, hvis du kan nøjes med tre gode retter fra bedstemors kogebog, der virker.

4. Stemningsmusik eller spil op til dans?

Skal det være band, DJ eller en sammensat playliste på Spotify? Det vigtigste er, at beslutningen for musikken og genren er taget på forhånd, så det stemmer overens med festens tema publikum.

 

5. Hjælp udefra

Inden du når til den store dag, er det vigtigt at beslutte, om du kan, og har tid til, at stå med alle arbejdsopgaverne selv. For mange stresser det mere end det gavner at skulle stå for det hele selv. Tag derfor nogle beslutninger som har til formål at sikre, at du også får en god oplevelse på den store dag – eksempelvis ved hjælp i form af en bryllupsplanlægger, køkkenpersonale, bartendere osv.

6. Giv gæsterne lidt dét ekstra

Der er ikke noget bedre end at føle, at man får lidt mere, end man forventer. Og mere kan være mange ting: en goodiebag med de hjemmebagte småkager fra kaffebordet, en lækker form for natmad, måske endda en slush ice- eller popcornmaskine for at glæde festens barnlige sjæle! (Til min egen konfirmation havde vi en lille isvogn, der kom rullende ind på gulvet til desserttid, og det var en stor succes for alle aldre!)

7. Forevig dagen

Det er helt fantastisk at kunne gense dagens øjeblikke gennem billeder, og i dag går vi alle sammen rundt med en lille foreviger i lommen. MEN – vi glemmer at bruge vores telefon i de vigtigste øjeblikke, og hvis vi husker det, går vi oftest glip af øjeblikket.

Sørg derfor for at få planlagt det med billederne på forhånd. Enten ved at hyre en professionel (eller semiprofessionel for den sags skyld) fotograf, eller få familiens onkel eller niece, eller hvem det nu er, der elsker at tage billeder, til at gøre det.

En anden – og kreativ – løsning kan være at lægge engangskameraer på alle bordene eller at sætte en photo booth op til festen. På den måde får du nogle helt andre slags billeder, som har dine gæsters helt særlige præg. Det bliver så sjovt at skulle fremkalde og gense billederne for både dig og dine gæster!

Find den perfekte fotograf til din fest her

8. Underholdning

Mange fester er bygget på den gode gamle danske model: spis, snak, spis, snak – og hyg for søren! Det kan godt blive trivielt at deltage til fester, hvor formålet blot er at se hinanden og at indtage kalorier. Ved at planlægge en form for underholdning tager du festen til et højere niveau, og dine gæster vil snakke om festen i lang tid. Så bestil en foredragsholder eller en komiker, eller stil bare en række en brætspil frem. Sådan sikrer du nemt et par grin undervejs.

Har du allerede sat flueben ved disse otte punkter?

Hvis ikke, så frygt ej! Du kan altid finde mere inspiration på Eventplan.dk, når du skal finde alt fra festlokaler til popcornmaskine eller musiker. Vi garanterer, at du kan finde alt det, som du skal bruge til den perfekte fest. Hvis du er helt på bar bund, kan du endda nemt udfylde Eventplans kontaktformular med dine behov og få deres bud på, hvilke udbydere du har brug for.

Vi her på redaktionen elsker i hvert fald det nye koncept, og vi håber, at Eventplan kan bringe ligeså meget glæde i din festplanlægning, som i vores 🙂